Ekspert: USA ydmyget af Snowden-asyl

Det kan få enorme konsekvenser for både Rusland og USA, at Edward Snowden nu har fået asyl.

Artiklens øverste billede
Edward Snowden fik torsdag tildelt et års asyl i Rusland.

Forholdet mellem stormagterne USA og Rusland var i forvejen anstrengt.

Men det kan vise sig kun at være en forsmag på, hvor slemt det kan blive.

Det mener Flemming Splidsboel Hansen, lektor i russisk politik ved Københavns Universitet og forsker i efterretningstjenester ved Forsvarsakademiet, efter at Vladimir Putins administration torsdag eftermiddag valgte at tilbyde whistlebloweren Edward Snowden midlertidigt asyl.

Han vurderer, at situationen er særdeles uønskværdig for såvel den amerikanske som den russiske regering, og at asylsagen kan få stærke konsekvenser for det indbyrdes forhold.

Det kan blive en meget, meget stor sag.

Flemming Splidsboel Hansen, ekspert i efterretninger og russisk politik.

"Jeg er overrasket. Jeg må være ærlig at sige, at jeg på ingen måde havde forventet, at russerne ville give ham asyl. Men som udgangspunkt er det stadig min overbevisning, at russerne er trætte af den her sag, og at de frygter, den kan få konsekvenser," siger Flemming Splidsboel Hansen til Jyllands-Posten.dk.

Putin "ynkelig og forpjusket"

En talsmand for Vladimir Putin var ellers for et par måneder siden ude at sige, at man så positivt på en eventuel asylansøgning fra Snowden, da whistlebloweren, som har afsløret amerikanske myndigheders overvågning af blandt andet emails og telefonopkald i det såkaldte Prisme-program, sad i Hong Kong.

"Det indikerede, at russerne var interesserede i at provokere amerikanerne og vise, at de er ligeglade med reaktionen. Men siden skete der jo det, at Putin tog meget af gassen ud af ballonen - så meget, at han i mine øjne står tilbage sådan lidt ynkelig og forpjusket," siger Flemming Splidsboel Hansen.

Derfor står Rusland nu i en ganske svær position.

"Man ser gerne, at den amerikanske administration er presset, at offentligheden er sur, og at USA's allierede er fortørnede, men det skal helst ikke ske på grund af Rusland. For deres skyld må Snowden gerne komme med en masse afsløringer, men de vil helst ikke selv være implicerede," tilføjer han.

USA er ydmyget

Endnu værre står det dog, ifølge Flemming Splidsboel Hansen, til for Obama-administrationen, som i ekspertens optik er blevet ydmyget af Vladimir Putin.

Flere amerikanske medier betragter beslutningen om at give Edward Snowden asyl som den største politiske bombe landene imellem siden den sovjetiske invasion i Afghanistan i 1979.

Selv siger Flemming Splidsboel Hansen, at han godt kan komme i tanke om større konflikter.

"Men det kan blive en meget, meget stor sag," tilføjer han.

Topmøde i fare

"Det får negative konsekvenser, det er der ingen tvivl om. Det er svært at spå om, hvilke håndtag amerikanerne vil tage hånd om, men de vil utvivlsomt spille med musklerne og sige tak for sidst på nogle områder," siger efterretningseksperten.

Det er allerede blevet nævnt, at det ikke er utænkeligt, at præsident Barack Obama vil aflyse et kommende topmøde i Moskva til september.

Andre mulige konsekvenser kan ifølge Flemming Splidsboel Hansen blive en række brudte handelsaftaler og blokeringer af økonomiske forbindelser.

"Derudover kunne man tænke sig, at Putin skal til at gøre nogle indrømmelser på nogle sikkerhedsmæssige områder. Det kunne f.eks. være på spørgsmål om Syrien og Iran," vurderer han.

Fortrolige oplysninger til Rusland?

Dagen igennem har der været spekuleret i, hvilke forhandlinger der har været mellem den russiske regering og Edward Snowden.

For deres skyld må Snowden gerne komme med en masse afsløringer, men de vil helst ikke selv være implicerede.

Flemming Splidsboel Hansen, ekspert i efterretninger og russisk politik.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen er det meget tænkeligt, at russerne har krævet fortrolige oplysninger for at passe på ham.

"Han lever nu på russisk nåde, så det ville ikke overraske mig, hvis det er blevet gjort klart for ham, mens han gemte sig i lufthavnen, at hvis han ville ud af suppedasen, så skulle han give noget til gengæld," vurderer han.

Snowden i sikkerhed

Der er tidligere blevet diskuteret, om amerikanerne fortsat vil kunne få fingre i Snowden trods en asylaftale.

Flemming Splidsboel Hansen vurderer dog, at Snowden er i sikkerhed.

Han pointerer, at USA har en efterretningskultur, hvor de likviderer egne statsborgere og eksempelvis ikke er bange for at smide en sæk over hovedet på borgere og kidnappe dem.

"Men dels er Rusland - i modsætning til f.eks. Ecuador eller Panama - forholdsvis velfungerende. De kan ikke bare sådan lige blive overrumplet. Og dels vil amerikanerne ikke turde tage sådan et politisk opgør med russerne på deres territorium," siger han.

Flemming Splidsboel Hansen pointerer, at Norge eller Island formentlig fortsat har været Snowdens foretrukne destinationer, men at Rusland er fordelagtigt for whistlebloweren frem for de lande i Sydamerika, som havde givet ham en håndsrækning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.