NSA vil bruge atomvåben-procedurer
NSA introducerer nye sikkerhedsforanstaltninger efter skandale-afsløring.
Jeremy Hammond og Aaron Swartz er to mindre kendte amerikanske whitsleblowers, kendt for henholdsvis at publicere hemmelige dokumenter fra et privat spionagentur og at have i sinde at publicere fire millioner videnskabelige artikler samt en enorm mængde retsdokumenter.
Der er altid to personer, som har samme grad af ekspertise, så alle kan se og forstå præcist, hvad der bliver gjort med våbnet.
To af de helt store er Bradley Manning, som sidder i isolationsfængsel for at have givet klassificeret forsvarsmateriale til WikiLeaks, og Edward Snowden, som for få uger siden afslørede, hvordan efterretningstjenesten NSA har en global aflytningspraksis.
Alle fire personer udgør et kæmpe problem for amerikanske institutioner, der har noget at skjule. Og derfor er USA gået i gang med at introducerer helt nye sikkerhedsstandarder for at undgå flere kæmpe lækagesager, som den Edward Snowden har stået for.
Det siger en topembedsmand i Pentagon ifølge nyhedsbureauet Reuters.
En "to-mands regel" indføres
I NSA er man ved at implementere en såkaldt "to-mands regel". Det er den samme regel som bruges i forbindelse med håndteringen af atomvåben og går kort sagt ud på, at ingen kan få adgang til hemmeligt materiale alene. Der skal mindst være to.
"Når det drejer sig om atomvåben, lader vi ikke nogen personer gøre noget alene. Ingen rører nogensinde atomvåbnene uden andre. Der er altid to personer, som har samme grad af ekspertise, så alle kan se og forstå præcist, hvad der bliver gjort med våbnet," siger den amerikanske viceforsvarsminister, Ashton Carter, til nyhedsbureauet.
Flere servere
En anden grund til, at det lykkedes Snowden at slippe af sted med så meget materiale, var, at alle NSA's informationer blev opbevaret på én server.
Derfor vil den nye sikkerhedsprocedurer indebære, at alt sensitivt materiale skal deles op og opbevares på forskellige servere.
På den måde kan en potentiel whistleblower som Snowden ikke gøre så stor skade.
Snowden kørt ud på et sidespor
Introduktionen af de nye procedurer kræver enorme investeringer og vil ifølge anonyme kilder tage lang tid, skriver Reuters.
Selvom der er tegn på, at Edward Snowden ikke vil lække flere dokumenter, har The Guardian-journalisten Gleen Greenwald, som har hjulpet Snowden med at publicere det hemmelige materiale, sagt, at avisen stadig sidder inde med tusinder af dokumenter om NSA, som endnu ikke er offentliggjorde.
Greenwald har samtidig understreget, at det ikke er op til Snowden, hvorvidt de resterende dokumenter bliver offentliggjort.