FN kan ikke længere redde klodens klima
Klima: Hverken politikere eller klimaforkæmpere tror længere på, at FN kan løse klodens klimaproblemer. Siden fiaskoen i København i 2009 er udledningen af drivhusgasser steget kraftigt. Samtidig bliver klimaforandringerne stadigt mere tydelige fra Arktis til regnskovene i Amazonas.
Den politiske kamp for klodens klima lever sit helt eget liv.
Langt væk fra en virkelighed med smeltende gletsjere, mere tørke, kraftigere regn og mere ekstremt vejr. Indtil nu har kampen varet i over 20 år. Resultaterne er dog svære at få øje på. I hvert fald hvis man ønsker at undgå, at de stadigt større udledninger af drivhusgasser skal ændre klimaet…