Anabolske steroider mere dødelig end heroin
Misbrugere af anabolske steroider bliver ofte mødt af en tidlig og voldsom død. Det viser to nye forskningsresultater.
Dopinglaboratoriet på Karolinska universitetssygehus i Huddinge har i undersøgelserne kortlagt forbindelsen mellem misbrug af steroider, sygdomme og dødsfald.
I en af undersøgelserne foretog forskerne specialundersøgelser af 52 døde steroidmisbrugere. De var gennemsnitlig 24 år, da de døde. Det er i hvert fald ti år tidligere end en gruppe af 63 døde heroin- og amfetaminmisbrugere, som er blevet undersøgt med sammenligning til formål.
/ritzau/