Fortsæt til indhold
International

EU-budgetudspil skubber opgør om Ukraine-regning foran sig

Udspil til EU's langsigtede budget lader spørgsmålet om den varige støtte til Ukraine stå åbent før topmøde.

/ritzau/
Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz (til højre) vil have alle EU-lande uden undtagelse til at bidrage til den næste regning for krigen i Ukraine. Det har han gjort klart i et brev til EU's præsident, António Costa (til venstre). Arkivfoto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Der er afsat 100 milliarder euro til Ukraine i EU-præsident António Costas udspil til det næste syvårige EU-budget.

Selv om det svarer til knap 750 milliarder euro, så er det næppe nok til at betale for krigen.

Det anerkender Costa indirekte i budgetudspillet, der blev fremlagt lørdag.

Her er der indføjet en kort sætning med ordlyden ”p.m. bæredygtig finansiering til Ukraine”.

Forkortelsen ”p.m” dækker over det latinske udtryk ”pro memoria”, som kan oversættes ”til erindring”.

Det er ifølge en EU-embedsmand udtryk for, at diskussionen fortsat er i gang.

Og dermed, at det bliver op til EU-landenes stats- og regeringschefer at tage det videre på næste uges ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles.

- Det vil med sikkerhed blive diskuteret, siger embedsmanden.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, har forud for topmødet gjort det klart, at han ønsker, at ”alle” EU-lande bidrager ”retfærdigt” til finansieringen af Ukraine.

Ellers giver det ikke mening at tale videre om andre økonomiske emner som det næste langsigtede budget, har den tyske forbundskansler ladet forstå i et brev til Costa.

Det budskab er et opgør med, at Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet fik lov at stå udenfor, da EU på topmødet i december sidste år aftalte at låne 90 milliarder euro til Ukraine.

De 90 milliarder euro svarer til omkring 670 milliarder kroner.

Pengene skulle egentlig have dækket Ukraines behov både i år og næste år. Men allerede nu har Ukraine et hul i kassen i 2027 på 70 milliarder euro.

Af dem vil EU hjælpe med to tredjedele. Det svarer til 45 milliarder euro.

Udsigten til en ny Ukraine-regning har dog også fået Bulgariens premierminister, Rumen Radev, til at sige stop.

Det gjorde han med henvisning til, at Bulgarien allerede har så stort et underskud på sine nationale budgetter, at Bulgarien er del af EU-Kommissionens procedure for lande med for store underskud.

For at løse udfordringen har EU-Kommissionen foreslået, at EU-landene i fællesskab optager et nyt lån med afsæt i EU-budgettet.

Det forslag ventes at blive diskuteret på topmødet i næste uge.

Tanken er, at Ukraine først skal betale lånet tilbage, når landet får erstatning af Rusland efter krigen.

Samtidig lægger Costa i sit budgetudspil op til, at hjælpen til at betale renter på lånet ikke skal tages af de 100 milliarder euro, der er afsat til Ukraine i budgetudspillet.

Det er dog fortsat uvist, om Rusland går med til at betale erstatning som en del af en fredsaftale. Og dermed er det uvist, om Ukraine overhovedet kan betale lånet tilbage efter krigen.

Sker det ikke, så hæfter de EU-lande, der har optaget lånet, for tilbagebetalingen.

Oprindeligt var det desuden meningen, at en eventuel erstatning fra Rusland for ødelæggelserne netop skulle gå til at betale for genopbygningen.

Her venter endnu en gigantisk regning, som EU dog har gjort klart, at man ikke ønsker at betale alene.

I februar lavede Ukraines regering, Verdensbanken, EU-Kommissionen og FN en fælles opgørelse over genopbygningen. Her blev den anslået til at koste omkring 500 milliarder euro over de næste ti år.

Siden er Ruslands bombardementer dog fortsat, så regningen formentlig nu er større.