Militærekspert: Putin fører en bevidst »opslidningskrig« i Ukraine
Den ukrainske hovedstad Kyiv blev natten til fredag ramt af nye luftangreb.
Fredag morgen vågnede ukrainerne op til nyheden om, at Rusland havde indledt luftangreb over den ukrainske hovedstad Kyiv.
Angrebene har været særligt koncentreret mod infrastruktur i og omkring Kyiv. Tre broer er ramt, og flere distrikter står uden strøm. I skrivende stund er antallet af omkomne oppe på otte, mens 28 personer er såret.
De russiske angreb kommer kort tid efter, at Ukraine har rettet flere angreb mod Krimbroen, som forbinder den annekterede Krimhalvø med det russiske fastland.
Og nu svarer russerne altså igen.
Det sker som led i en bevidst strategi, der går ud på at forsøge at udmatte ukrainerne.
Sådan lyder analysen fra Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
»Russerne går efter at ramme broerne, fordi det lammer meget af livet i Kyiv. Hvis man kan afskære forskellige dele af Kyiv fra hinanden, vil det få enormt store konsekvenser for ukrainerne,« fortæller han.
Det er det, han kalder en »opslidningskrig«. Russerne forsøger med angrebene at udmatte ukrainerne så meget, at de til sidst opgiver deres modstandskamp.
Med andre ord: Den russiske strategi går ud på at gøre livet så surt for ukrainerne som muligt. Og det har været linjen siden efteråret 2022, hvor Ukraine første gang angreb Krimbroen, forklarer Flemming Splidsboel.
Ifølge seniorforskeren har de tre ramte broer i Kyiv ingen militær betydning. De bruges ikke til fragt af militært materiel eller mandskab, men de har til gengæld en kæmpemæssig betydning for den almindelige ukrainers hverdag.
Til februar har krigen i Ukraine varet i fem år. Og det kan mærkes på begge sider af frontlinjen.
»Begge parter er trætte. Russerne er hårdt presset på deres tabstal. Ukrainerne er også pressede, men har fået ny kapacitet i form af droner og missiler, som de ikke havde i starten af krigen. Det betyder, at de kan ramme dybt inde i Rusland,« forklarer Splidsboel.
Kan man tale om, hvem der har momentum lige nu?
»Ja, Ukraine har momentum. De innoverer hurtigst, de gør hurtigst fremskridt i forhold til, hvor de har været før. Der sker noget hele tiden, selvom frontlinjen næsten ikke bevæger sig. På den anden side har Rusland gang i noget på den store politiske scene. Og her er det lidt uklart, hvad der foregår. Rusland forsøger at lukke krigen, men de vil gøre det med krav til, hvor Nato må være, og om Ukraine må være medlem af EU.«
Flemming Splidsboel vurderer, at vi vil komme til at se flere lignende luftangreb i den kommende tid. Blandt andet ved antallet af stadig mere avancerede droner.
»Vi vil se, at russerne optrapper endnu mere, og at de bomber endnu flere civile mål. De kan også bombe endnu mere centralt i Kyiv,« siger han.