Fortsæt til indhold
International

FN-domstol: Myanmar begik folkedrab mod rohingyaer

For første gang nogensinde har en international domstol kendt en stat ansvarlig for et folkedrab.

/ritzau/Reuters
En rohingya-flygtning kigger gennem et metalhegn i flygtningelejren Cox's Bazar i Bangladesh, hvor tusindvis af mennesker er samlet rundt om storskærme og højttalere for at følge afgørelsen direkte fra Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag torsdag. Foto: Mohammad Ponir Hossain/Reuters

Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag finder det bevist, at Myanmar har begået folkedrab mod det overvejende muslimske rohingya-mindretal.

Det er kun fjerde gang siden nazisternes Holocaust i 1940’erne, at en international domstol afgør, at der beviseligt er tale om et folkedrab.

Og det er første gang nogensinde, at en domstol holder en stat ansvarlig for den alvorlige krigsforbrydelse.

ICJ’s vurdering er, at omkring 10.000 rohingyaer er blevet dræbt.

Desuden begik militæret i vidt omfang seksuelle overgreb mod rohingyaerne.

Soldaterne voldtog og dræbte civile, begik vold mod børn og brændte rohingyaernes landsbyer ned.

Det fremgår af en afgørelse torsdag, som chefdommer Iwasawa Yuji læser op.

Chefdommeren nævner også den seksuelle vold, som soldaterne udøvede, herunder især lemlæstelse af kvinders kønsdele.

Denne form for vold havde til formål at ”fysisk og psykisk svække befolkningens vilje og evne til at få børn”, lyder det i afgørelsen.

Omfanget og karakteren af Myanmars handlinger gik ”langt videre, end hvad der ville være nødvendigt for at straffe befolkningen”.

Domstolen finder, at ”den eneste rimelige slutning, der kan forklare Myanmars handlinger, er, at der var en hensigt om at tilintetgøre en væsentlig del” af rohingya-befolkningen.

Dermed er den juridiske tærskel for, hvornår der er tale om folkedrab, opfyldt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Myanmar har afvist anklagerne.

Sagen ved ICJ har været syv år undervejs.

Gambia indbragte i 2019 sagen på vegne af de 57 medlemslande i Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC).

Danmark og ti andre lande har tilsluttet sig søgsmålet.

I verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor over en million rohingyaer nu bor, følger mange med i den direkte sending fra domstolen i Haag.

- Jeg vil have retfærdighed, siger en 23-årig rohingya-kvinde, som blev voldtaget under militærets offensiv i 2017.

- Der bør være strenge straffe for dem, der voldtog kvinder. ICJ bør sige noget særligt om det, sagde hun, inden afgørelsen faldt i Haag.

I Amnesty International glæder generalsekretær Agnès Callamard sig over ICJ’s ”utvetydige konklusion”.

- Efter år med benægtelse, straffrihed og undertrykkelse af sandheden er denne afgørelse en historisk og autoritativ anerkendelse af de grusomheder, der er begået mod rohingyaerne, siger hun.

- Det er et sjældent øjeblik af retfærdighed for overlevende, ofre og deres familier.

Afgørelser fra ICJ er bindende, men FN’s øverste domstol kan ikke håndhæve dem. Det er op til de enkelte lande og FN’s Sikkerhedsråd.

Afgørelsen lægger yderligere pres på Myanmars nuværende præsident, tidligere general Min Aung Hlaing, der kom til magten ved et kup i 2021.

Han var hærchef og dermed øverstkommanderende for Myanmars væbnede styrker i 2017.

Min Aung Hlaing efterforskes sideløbende af Den Internationale Straffedomstol (ICC), der retsforfølger enkeltpersoner og ikke stater.

Torsdagens afgørelse fra ICJ får stor opmærksomhed, fordi den også kan få betydning for en anden sag ved ICJ om muligt folkedrab.

Det er en sag mod Israel, som Sydafrika har indbragt for domstolen.

Sydafrika mener, at Israel med sin krig mod den militante Hamas-bevægelse i Gazastriben har begået folkedrab mod palæstinenserne.