Europa har sat sit hold til Ukraine-fredsforhandlinger

E5-magterne Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Polen og Italien samt EU-institutionerne skal repræsentere Europa i Ukraine-fredsforhandlinger.

Det oplyser EU’s præsident, António Costa, på det afsluttende pressemøde efter det uformelle EU-topmøde i Dublin fredag.

- I dag besluttede EU-landenes stats- og regeringschefer, at EU-institutionerne og E5-landene fra koalitionen af villige lande bag Ukraine skal repræsentere Europa.

- Vores positioner i forhandlingerne er velkendte. Og vores europæiske hold vil koordinere i fuld enighed. Europa skal tale med én klar stemme, siger Costa.

Udmeldingen kommer efter et flere uger langt EU-opgør om, hvem der egentlig repræsenterer Europa i forhandlingerne.

Opgøret blev udløst af et telefonopkald den 27. oktober.

Her valgte Finlands præsident, Alexander Stubb, og Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, selv at ringe til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den 90 minutter lange telefonsamtale udløste efterfølgende et rivegilde i EU.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserede åbent sine nordiske kolleger for at undlade at koordinere opkaldet med andre EU-lande.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, kaldte efterfølgende i et usædvanligt kontant brev til EU’s præsident, António Costa, Europas tilgang til forhandlingerne for ”rodet”.

Hun krævede, at der bliver udpeget én repræsentant for Europa med ét mandat.

Forløbet udstillede samtidig uenigheden om, hvorvidt Europa overhovedet skal tale med Putin, før der er indgået en våbenhvile.

Det mener EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, eksempelvis ikke, at Europa bør gøre.

Op til fredsforhandlingerne i Abu Dhabi i denne uge var der også tvivl om, hvem der skulle repræsentere Europa.

Det endte med at blive E3-magterne, som er Frankrig, Storbritannien og Tyskland, samt Italien og repræsentanter fra EU-Kommissionen og Rådet.

Med fredagens beslutning bliver Polen nu også lukket ind i selskabet, så alle E5-magterne er repræsenteret.

Det har været vigtigt ikke bare for Polen, men også for de baltiske og nordiske lande, der ligesom Polen traditionelt står for en hård linje over for Rusland.

Ved at tage Polen med er det dermed ikke kun de traditionelle vesteuropæiske militærmagter Frankrig, Storbritannien og Tyskland, der fører ordet på vegne af også de EU-lande, der grænser op til Rusland.

Ifølge António Costa er de mange forhandlere nødvendige for, at et Europa kan varetage de forskellige interesser i forhandlingerne.

- Det er kun Ukraine, der har legitimitet til at diskutere territorium og deres egen suverænitet.

- EU har en central rolle i spørgsmålene om Ukraines europæiske fremtid, genopbygningen og landets fremtidige økonomiske vækst.

- Sikkerhedsgarantierne for Ukraine skal håndteres inden for koalitionen af villige lande i tæt koordination med Nato, siger António Costa.

Han henviser dermed til, at EU ikke råder over de styrker, som skal til i en eventuel fredsstyrke eller andre sikkerhedsgarantier i en fredsaftale.

Det er kun de enkelte EU- og Nato-lande, der kan bestemme, om og hvor mange soldater, de vil indsætte.

Derfor skal de største europæiske militærmagter alle være repræsenteret i forhandlingerne.

Derudover ventes Nato også at deltage i forhandlingerne.