Vejen er banet for giftigt opgør med Trump. Men Demokraterne skal passe på
Analyse: Demokraternes jordskredssejr ved midtvejsvalget giver den nye Kongres mulighed for at hegne præsident Trump mere ind. Men han bliver ikke nem at tøjle, og Demokraternes sejr kan smuldre, hvis de ikke tænker sig godt om.
Et voldsomt og bittert opgør om Trumps præsidentskab er på vej, efter at vælgerne ved midtvejsvalget tirsdag gav præsidenten og hans republikanske parti en vælgerlussing af historiske dimensioner, der gør det klart, at Trump-æraen lakker mod enden.