Lula skal rette op på økonomien og samle et splittet Brasilien

Brasilien får fire år mere med Luiz Inácio Lula da Silva som præsident. Lula har sikret sig en historisk fjerde periode som præsident for Sydamerikas største land.

Søndag besejrede han sin modstander, Flávio Bolsonaro fra højrefløjen, i anden valgrunde.

Bolsonaro havde ellers klaret sig bedst i første valgrunde. Derfor var det til manges overraskelse, at Lula alligevel fik overbevist flest vælgere om, at han er den rette for Brasilien.

Lula står over for fire svære år. Der er nok at tage fat i.

Valgresultatet, hvor over 48 pct. af vælgerne pegede på Bolsonaro, vidner om, at det er et dybt splittet land, som han nu skal prøve at samle.

Læs her mere om, hvilke udfordringer der venter Lula.

Valgresultatet

Valgresultatet står klart. Lula vandt over Bolsonaro. Men Bolsonaro nægter - ligesom sin far, Jair Bolsonaro, gjorde i 2022 - at anerkende resultatet. Han mener, at det skal annulleres, fordi højesteret søndag forlængede muligheden for at stemme med to timer efter anmodning fra Lulas valgkampagne.

Det underminerer imidlertid hans krav, skriver Reuters, at også hans egen valgkampagne ønskede at forlænge afstemningen på grund af kraftig regn i syd, hvor vælgerne er mere tilbøjelige til at stemme konservativt.

Ifølge analytikere er det usandsynligt, at Bolsonaro får sit ønske opfyldt. De peger blandt andet på, at Bolsonaro har fået mere end 4 mio. færre stemmer end Lula.

Bolsonaros fornægtelse af resultatet kan imidlertid føre til en bølge af protester i landet, hvor tiltroen til valgsystemet og juridisk uafhængighed har været nedadgående de senere år.

Politik

Brasilien har ifølge BBC den mest højreorienterede kongres i landets demokratiske historie. Som det har været tilfældet med Lulas nuværende præsidentperiode, vil han også i sin næste periode være i mindretal i Kongressen.

Valgresultater tidligere på måneden styrkede højrefløjen. Bolsonaros Liberale Parti er stærkest med 121 af 513 pladser i parlamentet og 28 af 81 senatorer.

For at få sin politik igennem vil Lula være stærkt afhængig af en blok af centrum-højre-partier. De støtter ifølge AFP som regel præsidenten ved magten, men kræver til gengæld, at de også får noget den anden vej i form af politisk indflydelse.

Økonomien

Brasiliens statsgæld er vokset med over 10 procentpoint under Lulas nuværende periode og udgør nu 82 pct. af landets bruttonationalprodukt, bnp.

Samtidig fastholder Brasiliens centralbank en af verdens højeste renter for at holde inflationen nede. Brasiliens årlige inflation er 4,6 pct.

Samlet er der tale om en situation, der ifølge analytikere hurtigt kan udvikle sig til en økonomisk krise. Det udgør samtidig en udfordring for Lulas politik.

Lula har i valgkampen lovet lavere renter, men også at skåne de sociale programmer. De fleste økonomer har vurderet, at renterne kun vil falde hurtigere, hvis Brasilien skærer i de offentlige udgifter.

Det er uklart, hvordan han vil forene de to hensyn.

Trump

USA’s præsident, Donald Trump, gav ikke direkte sin støtte til Bolsonaro, som han gjorde med højrefløjskandidater, som vandt valgene i Colombia og Honduras. Men der er ifølge BBC ikke megen tvivl om, at Trump havde foretrukket en konservativ mand i spidsen for Brasilien.

Trump ser Sydamerika som et vigtigt område, hvor USA kan øve indflydelse. Derfor foretrækker hans administration, at folkene ved magten støtter USA’s politik, hvad angår for eksempel forsvar, sikkerhed og handel.

Lula har ført kampagne på at beskytte Brasiliens suverænitet. Han skal derfor gå en svær balancegang i forholdet til USA.