Dødstallet stiger på frontlinje mellem elefanter og mennesker

SRI LANKA

Et 14 kilometer langt elektrisk hegn adskiller de to grupper, der er centrum i en dødelig konflikt.

På den ene side indbyggere i byen Galgamuwa i det nordvestlige Sri Lanka – og på den anden side vilde og sultne elefanter.

Den 48-årige skovfoged Dewagiri Mudiyanselage Thilakaratne Bandara har selv været i nærkontakt med dyrene.

En af dem trængte i december ind i hans baghave for at spise mangoer fra et mangotræ.

I baghaven angreb elefanten Bandara, som brækkede benet og fik revet skulderen af led.

Hans kone, der forsøgte at komme ham til undsætning, måtte have amputeret sit ben, efter at elefanten trampede på hende. Hun sidder i kørestol i dag.

»Vores liv er fuldkommen anderledes i dag end før elefantangrebet,« fortæller Bandara.

»Før gjorde min kone og jeg alting sammen. Vi arbejdede i markerne sammen. Men 200 pct. af de aktiviteter er afbrudt. Nu bliver vi nødt til at passe hende, og vi mærker begge den mentale belastning ved det.«

skovene er ryddet

Galgamuwa betegnes som en frontlinje i en af verdens mest alvorlige konflikter mellem elefanter og mennesker.

Dødstallet har i de seneste år været stigende på begge sider i konflikten.

Siden 2019 er der i gennemsnit blevet dræbt 138 mennesker årligt i sammenstød med elefanter i Sri Lanka.

I samme periode er gennemsnitligt 402 af de store dyr blevet dræbt årligt. I 2023 steg tallet til 488, hvilket er det højeste nogensinde.

I takt med at skovrydning får elefanternes levesteder til at skrumpe ind, søger de store dyr i stigende grad ind mod byerne.

Det er i høj grad noget, de omkring 55.000 indbyggere i Galgamuwa mærker – og må tage deres forholdsregler omkring.

Skolerne i området begynder den første undervisning en halv time senere end andre skoler for at undgå de tidlige morgentimer, hvor elefanterne går rundt.

Landsbyboerne går tidligere hjem fra arbejde for at undgå at møde elefanter i mørket.

Selv bryllupper og begravelser bliver nødt til at finde sted på tidspunkter, hvor risikoen for at blive angrebet af en elefant er mindst.

For 20 år siden var elefanterne ikke et problem, fortæller skovfogeden Bandara. For dengang var der store skove i området.

»Men de blev lidt efter lidt ryddet, og så begyndte elefanterne at rykke tættere på,« fortæller han.

Personligt føler Bandara ikke had eller modstand mod de store dyr, selv om en af dem for kun ti måneder siden angreb ham og hans kone.

»Den var sulten på grund af menneskenes aktiviteter,« siger skovfogeden.

»Hvad får jeg ud af at hade det dyr? Det er uskyldig,« siger han videre.