Danmarks kæmpedroner er slet ikke leveret endnu. Men mulige tilkøb lurer allerede
Danmark har brugt flere milliarder på fire kæmpedroner. Men Forsvaret bekræfter til Jyllands-Posten, at de leveres uden virkemidler, der kan være vigtige over for Rusland. Tilkøb kan lure forude.
Tirsdag fløj en langtrækkende drone styret fra en tysk base i Slesvig op og ned langs Jyllands kyster i det, som Forsvaret betegner som en succes.
Det var første gang, at en drone på denne måde fløj rundt i åbent luftrum, og det er en vigtig test for Danmark, inden Flyvevåbnet snart selv skal tage fire milliarddyre kæmpedroner af typen MQ-9B i brug.
Men samtidig stod det klart, at dronerne under den nuværende plan ankommer uden udstyr, som ellers kan være meget relevant i en tiltagende kritisk sikkerhedssituation.