Midt i en sårbar tid har Trump skabt tvivl om sikkerheden for en allieret: »Vi skal tage det meget alvorligt«
En professor og flere politikere har udtrykt bekymring, mens en tidligere udenrigsminister maner til besindighed. I Danmark kommer en forsker med et forbehold til dem, der frygter for landets fremtid.
Forandringen er umulig at ignorere, selv om professoren har forsøgt at indlede sin dag på vanlig vis med en løbetur.
Fuglene synger i baggrunden, men de kan ikke overdøve den alvorstunge tone, der har lagt sig hen over talestrømmen hos Eirikur Bergmann fra Bifrost University i Island.
Professoren i statskundskab har skrevet flere bøger, både fag- og skønlitterære, men hverken hans viden eller fantasi kunne forudsige den måde, Donald Trump pludselig har skabt tvivl om sikkerheden for en allieret.