Fortsæt til indhold
International

Mænd får sprøjtet fillers i deres penis: Men kampen for en større manddom er ikke ufarlig

En sensationshistorie om skihoppere har ført til øget efterspørgsel efter såkaldte penis-fillers, som er indsprøjtninger med hyaluronsyre i de ædlere dele. Man kan dog risikere både smerter og allergiske reaktioner, advarer en dansk læge.

Det var i vinters, at dr. Javed Hussain lagde mærke til det.

Flere og flere mænd lagde vejen forbi hans skønhedsklinik i britiske Manchester. De efterspurgte det samme:

Indsprøjtninger med såkaldt ”filler”, så deres penis kunne blive større.

»Du godeste, efterspørgslen er eksploderet,« siger Hussain til Jyllands-Posten.

Men jagten på en større penis kan ende i smerter, advarer en dansk læge, som har undersøgt fænomenet.