Fortsæt til indhold
International

Med et altafgørende midtvejsvalg rundt om hjørnet skruer Trump og hans sammensvorne bissen på

Donald Trumps hårde hund og minister for indenrigssikkerhed Markwayne Mullins nye udspil er en kamp mod vælgerfusk. Men skræmmebilledet, han tegner, stemmer ikke.

USA's Minister for indenrigssikkerhed, Markwayne Mullin, lagde ikke fingre mellem Trump-administrationens planer frem mod midtvejsvalget i november. Foto: Anna Moneymaker/Getty Images/AFP

Vi har hørt det mange gange før.

Trumps evige kamp mod det vælgerfusk, præsidenten påstår hærger det amerikanske valgsystem.

Og han er ikke færdig endnu.

Mens USA gør klar til midtvejsvalget om fire måneder, skruer Trump-administrationen op for presset på de myndigheder og embedsmænd, der skal stå for valget. Noget, som møder hård kritik flere steder fra.