Fortsæt til indhold
International

AGF-akademi i Uganda er viklet ind i en alvorlig whistleblower-sag

AGF's talentfabrik blev i 2024 efterforsket af politiet, viser dokumenter, og det dansk-drevne fodboldakademi undersøges fortsat af et ngo-tilsyn.

MASAKA, UGANDA

AGF-direktør Jacob Nielsen var fuld af begejstring, da han i 2024 annoncerede et samarbejde med El Cambio Academy i Uganda.

»I mine 20 år i fodbold har jeg ikke set et så professionelt og gennemarbejdet projekt som dette,« udtalte han, da den 15-årige samarbejdsaftale blev offentliggjort.

Men i kulissen gjorde en whistleblower tilløb til at gøre opmærksom på en helt anden fortælling end den, som fodboldakademiets danske direktør, Thomas Thor Madsen, har givet offentligheden i de senere år.