Fortsæt til indhold
International
Opdateret

Skud ved prestigefyldt pressemiddag i Washington: Trump, Vance og ministre evakueret - og i sikkerhed

En årlig pressemiddag i Washington blev tidligt søndag morgen dansk tid afbrudt af skud. USA's præsident, Donald Trump, og flere andre blev hurtigt evakueret og meldes i sikkerhed. Den formodede gerningsmand er anholdt. Trump deler video af skyderiet.

WASHINGTON

Chok.

Midt under den traditionsrige White House Correspondents Dinner i Washington lørdag aften lokal tid – tidligt søndag morgen dansk tid – lød der brag fra skud, hvorefter præsident Donald Trump, førstedame Melania Trump samt flere ministre og journalister blev evakueret fra stedet.

Skuddene lød kort efter kl. 20.30 lokal tid – 02.30 dansk tid – i lobbyen på Washington Hilton-hotellet, hvor arrangementet blev holdt i hotellets balsal. Skuddene blev altså ikke affyret inde i salen, hvor gæsterne, herunder Donald Trump, sad.