Fortsæt til indhold
International

USA sanktionerer Iran over voldelig behandling af demonstranter

USA har allerede flere sanktioner mod Iran. De nye sanktioner torsdag rammer Irans øverste sikkerhedschef.

/ritzau/

USA har torsdag indført nye sanktioner mod Iran.

Det gælder ifølge det amerikanske finansministerium myndighedspersoner, som ifølge ministeriet er involveret i Irans nedkæmpelse af demonstranter i landet, og banknetværk.

Det skriver finansministeriet i en pressemeddelelse.

»Efter præsident Trumps anvisning indfører Finansministeriet sanktioner mod centrale iranske ledere, der er involveret i den brutale undertrykkelse af det iranske folk,« siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, i pressemeddelelsen.

USA har allerede flere sanktioner mod Iran. Dagens sanktioner rammer blandt andre Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani.

»Larijani var en af de første iranske ledere, der opfordrede til vold som svar på det iranske folks legitime krav,« lyder det i pressemeddelelsen.