Fortsæt til indhold
International

Minebyerne i Bolivia er det vilde vesten: »Firmaerne er som terrorister her«

Guldfeberen brænder i Latinamerika, men ædelmetallet er dyrekøbt. Jyllands-Posten rejste dybt ind i Bolivias ulovlige mineindustri på jagt efter det fordømte guld, der terroriserer et helt kontinent.

BOLIVIA

Bilen hopper, da den kører ned i en stor vandpyt på bjergvejen.

Mit kamera er lige ved at ryge ud ad vinduet og forsvinde ned ad en 50 meter dyb skrænt i vejsiden, da jeg forsøger at tage et billede af en gruppe minearbejdere på motorcykler.

Vejene i junglen er på kort tid blevet umulige at forcere. Tunge lastbiler fra den ulovlige guldmine, vi er på vej til, har boret dybe huller i grusvejene, der i forvejen er berygtede for at være nogle af de mest dødelige i verden. Men vejen er ikke vores største fare.