Fortsæt til indhold
International

Filminstruktør og hustru fundet døde. Nu er søn sigtet for drab

Filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, blev fundet døde søndag.

/ritzau/

En søn af den afdøde filminstruktør Rob Reiner er anholdt og sigtet for drab.

Det oplyser en embedsmand ved politiet i Los Angeles mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, blev søndag fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag.

Rob Reiner er kendt som instruktøren bag film som ”Da Harry mødte Sally”, ”Et spørgsmål om ære” og ”Præsident på frierfødder”.

Han har også optrådt foran kameraet i biroller i flere film og serier - blandt andet i serien ”All in the family” og ”New girl”.

Derudover har han produceret og skrevet manuskript til flere film.