10.000 polske soldater skal beskytte mod ny sabotage
Stabschef advarer om, at Polens fjender muligvis vil udføre flere sabotageaktioner i tiden op til jul.
Polen vil indsætte 10.000 soldater, der skal være med til at beskytte vigtig infrastruktur såsom jernbaner.
Det siger den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, onsdag.
Indsættelsen sker, efter at en jernbanestrækning søndag blev ramt af formodet sabotage.
Polen mener, at Rusland står bag.
Stabschefen for Polens hær, Wieslaw Kukula, advarer om, at Polens fjender muligvis vil mene, at tiden op til jul er et godt tidspunkt at foretage flere sabotageaktioner.
Tidligere onsdag meddelte den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, at han ”inden for de næste par dage” vil informere offentligheden om, hvilket modsvar Polen vil komme med.
Han tilføjer, at Polen allerede nu har besluttet at lukke det sidste fungerende russiske konsulat i landet. Konsulatet ligger i Gdansk.
Den formodede russiske sabotage i form af en eksplosion ramte søndag en jernbanestrækning mellem den polske hovedstad, Warszawa, og byen Lublin.
Strækningen bruges blandt andet til transport af våben til Ukraine.
Ingen kom til skade ved eksplosionen.
De to mistænkte erifølge polske myndighederflygtet til Belarus, som er en nær allieret af Rusland.
Som følge af sabotagen hævede Polen tirsdag trusselsniveauet gældende for dele af jernbanenettet i landet.
Trusselsniveauet er nu på det næsthøjeste niveau de pågældende steder.