Kina har lige lanceret sit hidtil mest avancerede hangarskib
Den nye stolthed for den kinesiske flåde er fuldstændig hjemmebygget og kan vise militære muskler langt ud i Stillehavet.
Hangarskibe beskrives ofte som det ultimative middel til at projicere magt og dominans på global plan.
Med indvielsen af Kinas hidtil mest avancerede af slagsen, har det store land mod øst nu officielt meldt sig ind en lille, eksklusiv klub af nationer, som selv kan udvikle og bygge de gigantisk flydende fæstninger.
Onsdag tog Kina officielt sit nyeste hangarskib ”Fujian” i brug under stor pomp og militær pragt.
Kinas leder, Xi Jinping, overværede ceremonien, som fandt sted på øen Hainan, rapporterer kinesiske statsmedier.
Den 316 meter lange mastodont er bygget på det statsejede Jiangnan-skibsværft i Shanghai, hvorfra det blev søsat i 2022. Siden har det gennemgået de obligatoriske test til søs og er altså nu officielt taget i brug.
Det er Kinas tredje hangarskib i aktiv tjeneste, men det første, som er udviklet og bygget udelukkende i Kina, skriver avisen Financial Times. Dette teknologiske syvmileskridt for Kinas hastigt voksende flåde, bringer Kina med i klubben at lande, som selv er i stand til at sætte hangarskibe i søen, påpeger avisen.
Kinas første to hangarskibe, ”Liaoning” og ”Shandong”, var baseret på gamle skrog fra sovjettiden, bygget i Ukraine før Murens fald.
Jagter global stormagtsstatus
Den kinesiske hær, Folkets Befrielseshær, er allerede verdens største militærstyrke målt på mandskab, og Kina er også teknologisk i fuld gang med at hale ind på USA.
Indsættelsen af hangarskibet sker på et tidspunkt, hvor USA i stigende grad er begyndt at skifte fokus fra Europa til Stillehavet for at kunne håndtere netop Kina som en potentiel, fremtidig modstander. Eksempelvis, hvis Kina gør alvor af kravet om at inddæmme Taiwan i folkerepublikken.
Præsident Xi Jinping har sat gang i en omfattende modernisering af den kinesiske hær med et mål om, at Kina senest i 2049 skal råde over et »militær i verdensklasse«, som skal kunne matche selv USA. Ambitionen er, at Kina skal være en global, militær stormagt, som kan gennemføre militæroperationer »i det fulde konfliktspektrum« på globalt plan.
Netop dér er hangarskibene afgørende, fastslår to forskere fra Forsvarsakademiet.
I en rapport udgivet tidligere tidligere i år konkluderede Camilla T. N. Sørensen og Adam Buschard fra Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, at der »fortsat er lang vej«, før Kinas militær i stand til at udføre længerevarende, højintensive militære operationer på global skala.
Men, skrev de, opbygningen er i fuld gang, og Kina vil løbende foretage større og mere komplekse øvelser og operationer uden for eget nærområde.
»Det betyder, at dansk forsvar i stigende grad kommer til at møde det kinesiske militær – og at Kina som emne vil indgå i dimensioneringen af dansk forsvar,« skrev forfatterne i rapporten, ”Kina som global militær stormagt”.
USA’s er stadig størst
Offentlige estimater anslår, at ”Fujian” kan betjene mindst 50 fly af forskellige typer. Muligvis flere.
Hvad størrelsen angår, vipper skibet dog ikke verdens største hangarskib, ”USS Gerald R. Ford” af pinden, da amerikaneren med sine 337 meter er ca. 20 meter længere.
Heller ikke på motorsiden matcher Kina USA’s giganter.
”Fujian” sejler på konventionelle gasturbiner og dieselgeneratorer, mens ”Gerald R. Ford”-klassen er atomdrevet og dermed har en nærmest uendelig operationsrækkevidde.
Til gengæld minder ”Fujian” om sin amerikanske modpart på den måde, at skibets flydæk har tre elektromagnetiske katapulter til at sende fly i luften, hvilket er nyt.
Kinas ældre hangarskibe benyttede en rampe for enden af startbanen til at få fly på vingerne.
Det samme gør i øvrigt Ruslands eneste hangarskib, ”Admiral Kuznetsov,” der har levet et hårdt liv præget af ulykker, nedbrud og flere brande. Men det er helt anden historie.