Choksejr til mindre midterparti stopper Hollands march mod højre

ISTANBUL

Stemningen var ekstatisk, da Rob Jetten sent på aftenen gik på scenen i den sydhollandske by Leiden.

Partilederen af det liberale midterparti D66 – en pendant til Radikale Venstre – havde netop leveret en choksejr i onsdagens parlamentsvalg.

I meningsmålingerne havde det ellers kun stået til at blive det fjerde største, men da 99,7 pct. af stemmerne torsdag var talt op, var partiet gået frem fra 9 mandater til hele 26 ud af 150 pladser.

Dermed er D66 tæt på at overhale Gert Wilders’ indvandrer- og islamkritiske Frihedsparti (PVV) på den yderste højrefløj som landets største.

PVV står ifølge de foreløbige optællinger også til at få 26 mandater - en tilbagegang på 11 pladser.

Det stiller den 38-årige D66-leder i en god position til at få serveretten til at danne regering, hvilket kan gøre Rob Jetten til landets yngste og første åbent homoseksuelle regeringsleder nogensinde.

Det stopper også Hollands march mod højre.

Ved det seneste valg i 2023 fik Wilders’ parti en jordskredssejr med 37 mandater, hvilket resulterede i en konservativ koalition – dog uden at han selv blev premierminister. Det nægtede de andre partier at gå med til pga. Wilders ofte ekstreme holdninger.

Samarbejdet har imidlertid været dysfunktionelt og præget af politiske skænderier, og i juni væltede Wilders selv regeringen ved at trække sig fra koalitionen.

Det straffede de hollandske vælgere ham for, og det vil formentlig fungere som en advarselslampe for populistiske højrefløjspartier andre steder i Europa, siger Rene Cuperusen, senior fellow ved Clingeldael, det hollandske institut for internatinale relationer, til Reuters.

»Man kan ikke fejle som regering. Det er den største lektion.«

Resultatet udløste en sejrsrus blandt de omkring 700 fremmødte ved D66’s valgfest i Leiden.

Da Rob Jetten gik på scenen, råbte salen i kor: »Het kan wel!«, »Ja, vi kan!« – et slogan, der afspejler den optimistiske valgkampagne, som partiet har ført med fokus på at kunne løse landets boligkrise, løfter om at investere i uddannelser og tackle bekymringer omkring indvandring.

Selv kaldte Jetten resultatet intet mindre end historisk, fordi »vi nu har vist Holland, men også resten af verden, at det er muligt at slå populisterne og det ekstreme højre.«

»Millioner af hollændere har i dag vendt en side og sagt farvel til negativitetens, hadets og det endeløse ”nej, det kan vi ikke”-politik,« fortsatte han.

Ifølge politiske iagttagere blev partiet hjulpet af Jettens stærke debatoptrædener og hans mere optimistiske budskaber sammenlignet med andre partier.

Det kom ham også til gode, at næsten hver anden vælger frem mod valgdagen ikke havde besluttet, hvor de skulle sætte krydset, endnu.

Resultatet viser imidlertid også, at landet er både fragmenteret og stærkt splittet.

Det er således første gang i landets historie, at det største parti ikke har over 30 mandater, skriver det hollandske Financieele Dagblad.

De to største partier – D66 og Frihedspartiet – er edsvorne fjender, og under valgkampen fremstillede Jetten sig selv som den totale modsætning til Wilders, mens Wilders sagde, at han »grundlæggende er uenig i alt, hvad Jetten siger.«

Reelt vil den politiske retning komme til at afhænge af den endelige mandatfordeling og de efterfølgende forhandlinger om at danne en ny regeringskoalition.

Det kræver, at man kan samle 76 mandater, hvilket i Holland ved de seneste tre valg har taget mindst syv måneder hver gang.

Her er det typisk det største parti, der fører an, men uanset om det bliver D66 eller PVV, har Wilders ikke mange chancer for at danne regering.

De fleste andre store partier har på forhånd sagt, at de ikke vil samarbejde med ham.

Wilders, en af Europas mest indflydelsesrige populister, der i mange år har levet under politibeskyttelse pga. dødstrusler, erkendte onsdag selv, at resultatet var skuffende.

»Men det her er ikke en udslettelse fra landkortet,« påpegede han – en henvisning til, at Frihedspartiet uanset stadig vil være det største oppositionsparti og vil fortsætte med at have stor indflydelse på den politiske retning.

»Spænd bæltet. Vi er kun lige begyndt,« lød det fra den 62-årige Wilders.

Han var på ingen måde den, der havde den værste aften.

Den tidligere EU-kommissær Frans Timmermans kunne heller ikke leve op til forventningerne. Hans rødgrønne centrumvenstre-alliance (PvdA/GL) fik 20 mandater – fem færre end i 2023, hvilket fik partilederen til at melde sin afgang.

Det mangeårige liberale premierministerparti VVD – tidligere ledt af Mark Rutte, der siden er blevet Natos generalsekretær – klarede sig med en tilbagegang fra 24 til 22 mandater til gengæld bedre end ventet. I nogle valgmålinger var det kun blevet spået 15 pladser.

Efter D66 var de partier, der havde den bedste aften, Kristendemokraterne (CDA), der fik 13 mandater frem til 18, og det populistiske JA21, der gik fra et mandat til ni.

Sammenlagt har 15 af 27 opstillede partier ifølge de foreløbige optællinger fået plads i det hollandske parlament.

Rob Jetten har på forhånd gjort det klart, at han går efter at danne en bred, stabil koalition.