Næste skridt i våbenhvilen i Gaza afhænger af svaret på dette spørgsmål
Med sine manøvrer i Gaza synes Hamas at gentage et mønster, vi har set før, og som bidrog til, at tidligere fredsforsøg kollapsede. I Gaza kan resultatet blive en opdeling i stil med Øst- og Vesttyskland.
ISTANBUL
En ny dag, og våbenhvilen i Gaza synes igen at vakle.
Som sidst skød Hamas eller andre væbnede grupper tirsdag mod israelske tropper, hvilket dræbte en soldat. Det blev af Israel besvaret med nye bombeangreb, der dræbte mindst 90 mennesker, herunder mange civile.
Det ligner et mønster. Og det varsler ilde for freden, lyder advarslen nu.
Som sidst var USA også hurtigt ude for at skabe ro igen. »Intet kommer til at bringe våbenhvilen i fare,« lød det fra præsident Donald Trump, som for øjeblikket er på rundrejse i Asien.
Spørgsmålet er imidlertid, om Hamas med sine manøvrer i Gaza vil gøre det umuligt at komme videre med fredsplanen, hvilket også vil give Israel en undskyldning for at bakke ud.
Det advarer antiterroreksperter med særligt fokus på Hamas om.
»Hamas vil kæmpe med næb og klør for at fastholde sin politiske og militære position i Gaza,« skriver Matthew Levitt, direktør for et antiterrorprogram under Washington Institute for Near East Policy, i magasinet Foreign Affairs.
Siden våbenhvilen trådte i kraft tidligere på måneden, har terrorgruppen da også haft travlt med at forsøge at genetablere sin kontrol i Gaza. Herunder med en kampagne af henrettelser og voldelige angreb mod sine rivaler og kritikere.
Hamas har også afvist at lade sig afvæbne, hvilket er en af punkterne i fredsplanen.
Flere af de arabiske lande, der tidligere har signaleret villighed til at bidrage til en international stabiliseringsstyrke, har siden indikeret, at de først vil sende tropper, når Hamas er nedkæmpet.
»Der er en forskel mellem at bevare freden i Gaza og skulle håndhæve den,« forklarede Jordans kong Abdullah til BBC mandag.
»Hvis freden skal håndhæves, vil ingen røre ved det. Intet land vil ønske at være involveret, hvis vi skal patruljere Gaza med våben.«
Det rejser spørgsmålet: »Hvem skal afvæbne Hamas?«, siger den svenske terrorforsker og Hamas-ekspert Magnus Ranstorp.
Med andre ord – jo bedre fodfæste Hamas får igen, jo sværere bliver det at skabe en mere varig form for stabilitet i Gaza. Og jo større bliver risikoen for nye kampe, hvor civile i Gaza på ny vil trække det korteste strå.
Indtil videre er første fase stadig i gang, hvor Hamas efter planen skal udlevere alle gidslerne. Afvæbningen skal først ske herefter.
Første fase trækker imidlertid ud.
Hamas’ forklaring er, at det tager tid at lokalisere ligene af de sidste israelske gidsler, og at Israel – ved at nægte adgang til større maskiner – gør det sværere at hente dem, der er begravet under murbrokker.
Som Israel bliver gruppen også ved med at sige, at den bakker op om våbenhvilen. Den hævder ikke at have kendskab til angrebene, som siden aftalens ikrafttrædelse har dræbt i alt tre israelske soldater.
Israel mener til gengæld, at Hamas trækker tiden ud med vilje for at få mere tid til at konsolidere sin magt.
I et eksempel på hvordan Hamas på overfladen viser velvilje, men ifølge Israel bag facaden manipulerer, offentliggjorde det israelske forsvar tirsdag en video optaget med en drone, hvor Hamas-folk ses grave resterne af et lig ned, hvorefter gruppen iscenesætter, at liget bliver fundet igen – nu under overvågning af repræsentanter fra Internationalt Røde Kors.
Se videoen her:
Røde Kors udtalte efterfølgende, at den ikke var klar over, at det hele var iscenesat. Det har Hamas ikke kommenteret på. Liget viste sig i øvrigt senere at være de manglende dele af et gidsel, som israelske soldater allerede fandt og hentede tilbage fra Gaza i 2023.
Matthew Levitt drager en parallel til Hamas’ manøvrer under Oslo-aftalerne i 1990’erne.
Her stod terrorgruppen også i en vanskelig position. Under den nye fredsproces trak Israel sig tilbage fra palæstinensiske områder, og Hamas blev ekskluderet fra den nye magtstruktur, der ønskede at afvæbne gruppen.
»Beslutningen, som Hamas traf dengang, åbner et vindue ind til, hvordan gruppen sandsynligvis vil operere i de kommende uger og måneder,« skriver Levitt i artiklen fra den 14. oktober.
Således bakkede Hamas ikke op om fredsaftalen. Den underminerede sine fredssøgende palæstinensiske rivaler ved at kalde delingen af land forræderisk. Den igangsatte også en terrorkampagne, som var med til at få fredsprocessen til at kollapse.
Undervejs deltog den i flere forhandlinger om fred og afvæbning, som altid løb ud i sandet.
»Som i 1990’erne vil Hamas nikke ja til forskellige krav i våbenhvilen, mens den søger at fastholde sin politiske rolle i Gaza og rekruttere nye ledere og folk til sine militser,« skriver Levitt.
Det er også Magnus Ranstorps opfattelse. Han siger, at terrorgruppen forsøger at købe sig tid til at reorganisere og genopbygge sin indflydelse og våbenkapacitet.
»Det er svært at håndtere en terrorgruppe, som appellerer til martyrdom og elsker døden mere end livet.«
Hvis våbenhvilen ender i en fastfrossen situation, kan det imidlertid også resultere i en uforudset opdeling af Gaza langs den såkaldte gule linje.
Israels tropper trak sig tilbage hertil som en del af våbenhvilen, men kontrollerer stadig mere end 50 pct. af enklaven – eller hele den vestlige del af Gaza, mens Hamas kontrollerer den østlige halvdel – i hvert fald for nu.
»Det kan skabe en situation i stil med Øst- og Vesttyskland. Hvilken side ønsker folk at leve på?« spår Ranstorp.