Zelenskyj har et inderligt ønske om Tomahawk-missiler. Ekspert giver et bud på årsagen
Ukraine kan ikke få fingrene i det amerikanske Tomahawk-missil lige nu, men håbet lever videre hos den ukrainske præsident. Hvilken forskel har det langtrækkende missil for situationen på slagmarken? Det svarer lektor på her.
Zelenskyj har sagt det flere gange: Det amerikanske Tomahawk-krydsermissil står øverst på Ukraines ønskeliste.
Men fredag blev der ikke lovet nogen missilgave til det krigshærgede land. Det lod Trump hurtigt omverdenen forstå ved et fælles pressemøde inden sin snak med den ukrainske præsident i Det Hvide Hus.
»Forhåbentligt får de ikke brug for dem (Ukraine, red.). Forhåbentligt kan vi få krigen overstået uden at skulle tænke på Tomahawks,« lød det.
En lettere skuffende melding set med ukrainske øjne. Men spørgsmålet er, hvor stor en forskel missilerne egentlig kunne have gjort for situationen på slagmarken lige nu, hvis udfaldet havde været et andet?
Det har lektor ved Forsvarsakademiet et godt bud på.