Hvor sjældne er de ”sjældne jordarter” egentlig?
En samling grundstoffer har fået det til at slå gnister mellem USA og Kina, og det er ikke så underligt, for deres betydning kan ikke overdrives.
Deng Xiaoping tilskrives ofte citatet: »Mellemøsten har olie, Kina har sjældne jordarter«, som den tidligere kinesiske leder angiveligt skulle have sagt i 1992.
Og resten af verden lod gladeligt Kina stå for den bøvlede udvinding.
Men Kina så fidusen før alle andre og dominerer i dag markedet for sjældne jordarter.
Så da Kina torsdag strammede grebet om netop de sjældne jordarter, blev det kun alt for tydeligt, hvor ondt den udlicitering gør på Vesten i dag. Se bare på Trump, der fór op, fordømte den kinesiske beslutning og truede med skyhøje toldsatser.
Så lad os kigge nærmere på grundstofferne med det meget misvisende navn ”sjældne jordarter”.
For det første er de sjældne jordarter faktisk metaller – helt præcist grundstofferne fra plads nummer 57 (lanthan) til 71 (lutetium) plus nummer 39 og 21 i det periodiske system – der alle har den egenskab, at de har en bedre magnetisk evne end andre metaller.
Det gør det muligt at lave mindre produkter med samme magnetiske evne eller større supermagneter. Derfor indgår de i alt fra mobiltelefoner til F35-fly og er uundværlige i elbilsbatterier, vindmøller og hospitalernes MR-scannere.
For det andet er de overhovedet ikke sjældne.
Der er faktisk ret store mængder af dem i jordens skorpe, og de er mindre sjældne end sølv, mens guld er langt mere sjældent.
Men de ”sjældne jordarter” forekommer ikke i en høj koncentration ét sted, men er spredt jævnt ud over kloden. De findes i den samme type jord, og deres lignende egenskaber gør dem svære at sortere fra hinanden.
Så de er ikke sjældne, men derimod bøvlede, dyre og miljøskadelige at udvinde og raffinere.
Billig arbejdskraft og et laissez faire-forhold til miljøpolitik er derfor en fordel i produktionen.
Kina er altdominerende
Kina står for 61 pct. af alle de sjældne jordarter, der bliver hevet op af jorden på verdensplan.
USA udvinder til sammenligning 9 pct., men må, som så mange andre, sende metallerne til Kina for at få dem adskilt og forfinet.
Her bliver 91 pct. af alle sjældne jordarter gjort klar til brug, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA).
Så Deng Xiaopings mere end 30 år gamle udsagn må siges at holde stik.
Kina har virkelig de sjældne jordarter.
Hvad har det med handelskrig at gøre?
Handelskrigen mellem Kina og USA begyndte tilbage i foråret, da Trump smækkede tårnhøj told på Kina, som bare svarede tilbage, indtil begge parter blev enige om en våbenhvile, der satte toldkrigen i bero.
Men bagved fortsatte teknologikapløbet.
Og her klemmer de to supermagter stadig hinanden på maven.
USA gør det ved at begrænse kinesernes adgang til de allerbedste AI-computerchips fra amerikanske Nvidia, der er afgørende i udviklingen af kunstig intelligens.
Kina har modsat fastholdt en begrænset eksport på 7 af de 17 sjældne jordarter.
Senest udvidede USA sanktionerne mod kinesiske firmaer som techgiganten Huawei og droneproducenten DJI i starten af oktober, hvilket det kinesiske handelsministerium kaldte »ekstremt ondsindet«.
Torsdag valgte Kina så at tilføje yderligere fem sjældne jordarter til listen af begrænsede grundstoffer.
Den beslutning kalder Donald Trump »ekstraordinært aggressiv« og truer igen med told. Derudover sår den amerikanske præsident tvivl om, hvorvidt han vil mødes med Kinas Xi Jinping til deres ellers planlagte møde i Sydkorea senere på måneden.
Så selvom de sjældne jordarter ikke er sjældne, så er de et yderst stærkt kort på den kinesiske hånd.