Analyse: Trump kan have fået sin rigsdagsbrand. Kritikere frygter det værste
Splittelsen i USA kunne i forvejen næsten ikke blive større. Men så kom mordet på Charlie Kirk. USA står ved en alvorlig skillevej.
Vreden er på kogepunktet på USA’s højrefløj efter likvideringen af den 31-årige konservative superstjerne Charlie Kirk i sidste uge, og der tales nu i fuld alvor om, at præsident Donald Trump og hans folk har fået deres »amerikanske rigsdagsbrand«.
En henvisning til branden i den tyske parlamentsbygning i 1933, der blev brugt af Adolf Hitlers nazistparti som et påskud til at suspendere forfatningsmæssige beskyttelser og arrestere politiske modstandere.
Ikke mindst én optræden på Fox News forleden skaber for kritikere stor frygt.