Jeg rejste ud for at forstå Putins foragt for Europa – og fandt en ildevarslende forklaring i mit fødeland
Putin giver aldrig op. Bare spørg bulgarerne: De blev medlem af Nato og EU – og om lidt kommer euroen. Alligevel kan end ikke de vriste sig fri af det russiske kvælertag. Carolina Kamil rejste ud for at forstå Putins foragt for Europa – og fandt en ildevarslende forklaring i sit fødeland.
SOFIA
Det er min bulgarske kusine, der har skaffet mig nummeret på Georgi, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal forvente.
Han har taget tidligt fri fra arbejde og er kørt hen i parken, fordi han må fortælle mig det her.