Fortsæt til indhold
International

Et frustreret Europa måber over Putins store sejr i Alaska

Analyse: Vladimir Putin, der høstede flere store gevinster i Alaska, truer nu Europa: Bland jer uden om vores fredsplaner med USA. Til stor frustration for Ukraine og Europa lykkedes det for en snu Putin at afmontere Trumps trusler mod Rusland. USA's krav til Kreml om en våbenhvile løb også ud i sandet. Det værste scenarium blev dog afværget – indtil videre.

BRUXELLES

»Kvalmende. Skamfuldt. Og i sidste ende helt nyttesløst.«

Sådan lød dommen i Kyiv Independent, da Vladimir Putin lørdag med flere store sejre i tasken kunne rejse hjem fra topmødet i Alaska.