Næsten 800 palæstinensere dræbt nær madkøer i Gaza på seks uger, siger FN

ISTANBUL

Næsten 800 palæstinensere har over de seneste seks uger mistet livet i Gaza, mens de befandt sig nær en kø for at få nødhjælp, viser en opgørelse fra FN.

Heraf blev langt de fleste dræbt nær distributionssteder opereret af den stærkt udskældte, israelsk- og amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som i maj overtog opgaven fra FN og andre mere veletablerede ngo’er.

Det har fået kritikere til at stemple GHF’s uddelingssteder som dødsfælder.

Det har også udløst kontroverser internt i GHF, der har hyret private lejesoldater til at opretholde sikkerheden og hjælpe med at uddele nødhjælpen.

Chefen for foretagendet smækkede selv med døren kort inden, fordi han ikke mente, at det under de fastsatte rammer ville være muligt for GHF at opretholde princippet om, at nødhjælp ikke må kontrolleres af den ene side af krigens parter.

Israelske soldater fik ifølge Haaretz instrukser på at skyde mod de ventende civile ved uddelingsstederne, hvis det var nødvendigt for at styre folkemængderne. Som dokumentation citerede den israelske avis flere unavngivne soldater. Det israelske forsvar har benægtet historien, men ifølge Haaretz har militæret ikke desto mindre igangsat en intern undersøgelse.

Parallelt har Israel eskaleret sin militære kampagne mod Hamas, men det går også ud over civile. Søndag blev 10 personer f.eks. dræbt i det centrale Gaza, herunder seks børn, mens de stod i kø ved en vandvogn for at hente vand. Det israelske militær erkendte bagefter, at angrebet var sket pga. en teknisk fejl.

Uanset årsagen er dødstallet højt, og det fik fredag talsperson Ravina Shamdasani fra FN’s menneskerettighedskontor i Genève (OHCHR) til at konkludere, at folk i Gaza »har valget mellem at blive skudt eller få mad«.

»Det er uacceptabelt, og det fortsætter,« lød det videre fra Shamdasani.

Af de 798 i FN-opgørelsen blev 615 dræbt i nærheden af GHF’s madkøer, mens 183 angiveligt blev dræbt, mens de var på vej hen til et af distributionsstederne. Heraf blev langt de fleste skuddræbt.

Sidstnævnte tal bliver af kritikere fremhævet, fordi der under det nye system er langt færre uddelingssteder, hvilket ofte tvinger lokale til at bevæge sig gennem aktive kampzoner for at hente nødhjælp.

Mere nødhjælp på vej

Den kritik har GHF dog taget til sig.

Onsdag meddelte organisationen, at den efter et succesfuldt pilotprojekt også vil begynde at uddele op mod 20.000 kasser nødhjælp dagligt svarende til 1,2 mio. måltider direkte til lokalsamfund flere steder i Gaza.

Den nyhed kom, samtidig med at Israel og EU indgik aftale om at »udvide adgangen til nødhjælp«. EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, skrev på X, at det vil indebære en betydelig forøgelse af det daglige antal lastbiler med mad og ikke-fødevarerelateret hjælp, der får adgang til Gaza.

Mange kritikere ser dog stadig GHF som Israels forlængede arm og dens beslutning om i første omgang kun at etablere udleveringssteder i det centrale og sydlige Gaza som en måde at tvinge lokalbefolkningen til at flytte mod syd.

Det er nu tilsyneladende på vej til at blive officiel israelsk politik.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde i sidste uge, at han har instrueret militæret i at lægge planer for at kunne flytte hele Gazas befolkning på over 2 mio. mennesker til en såkaldt humanitær lejr i Sydgaza for at gøre det lettere at bekæmpe Hamas andre steder.

Det har Israels tidligere premierminister Ehud Olmert til The Guardian advaret om vil ende som en koncentrationslejr, som af mange vil blive opfattet som etnisk udrensning.

Israels militære top er tilsyneladende heller ikke begejstret for idéen, hvilket ifølge rapporter i israelske medier har udløst sammenstød mellem premierminister Benjamin Netanyahu og den israelske hærchef.

Sammenlagt har over 57.000 mistet livet i krigen i Gaza, der blev udløst af Hamas-angrebet mod Israel den 7. oktober 2023. Tallet inkluderer både civile og væbnede Hamas-medlemmer, hvilket ikke opgøres separat.