Iran blev anset for at være en af Mellemøstens stærkeste militærmagter. Nu er masken faldet
Er Iran blevet overvurderet, eller har regimet sovet i timen? Israels angreb rejser spørgsmål om præstestyrets reelle styrke.
ISTANBUL
Hundens gøen er værre end dens bid, lyder et engelsk ordsprog.
Det synes lige nu også at være en god beskrivelse af Iran.
Det islamiske præstestyre er længe blevet anset som en af verdens farligste slyngelstater og er samtidig indehaver af Mellemøstens største hær. Det har fået skiftende amerikanske præsidenter til at kredse om det iranske atomspørgsmål som katten om den varme grød.
Men nu er masken faldet.