Astrid var sendt ud til en ebolaepidemi: At være sygeplejerske i Gaza var værre
Efter at have været udsendt til Gaza to gange for Læger uden Grænser er der én ting, som Astrid Opstrup tror, at mange ikke har forstået.
ISTANBUL
Da DR Congo i 2018 blev ramt af en ebolaepidemi, var Astrid Opstrup en af de sygeplejersker, der var hurtig til at række hånden op og frivilligt rejste dertil for at hjælpe.
Ebola er en yderst smitsom virus, der kan dræbe op mod 90 pct. af de smittede. Alligevel synes den 42-årige sygeplejerske fra København, at det var værre at være i Gaza.