Fortsæt til indhold
International

Brasilianere har sendt et »brev til verden« for at gøre opmærksom på en »fælles fjende« at bekæmpe

Klimakampen bliver glemt midt i den højspændte geopolitiske situation. Men den fælles fjende er klimaforandringer, mener værtslandet for årets FN-klimatopmøde.

Bjarke Alsing HolstRitzau

Krig i Gaza. Krig i Ukraine. Handelskrig.

Der er ild i verden, og det stjæler fokus fra andre store dagsordener.

Værtslandet for det kommende FN-klimatopmøde, COP30 i Brasilien, kæmper en brav kamp for at få klimaet i fokus.

Med krigsretorik og store bogstaver forsøger det brasilianske formandskab at sørge for, at kampen mod klimaforandringer ikke bliver glemt midt i det hele.