Elon Musk fyrer raketten af i det sydlige Texas på skatteydernes regning
Med massive offentlige tilskud er verdens rigeste mand, Elon Musk, i færd med at bygge en ny by og et nyt rumfartsimperium i det sydlige Texas på grænsen til Mexico. Det går ikke stille af.
BOCA CHICA, TEXAS
Pludselig stopper al trafik. En mand med et joystick i hånden dirigerer forsigtigt en kæmpemæssig raket ned ad State Highway 4. Siloen, en såkaldt booster, er høj som et højhus.
Vi er på vej til Elon Musks største legeplads i den lille by Boca Chica på sydspidsen af Texas. Allerede nu arbejder over 2.000 mennesker i SpaceX, og rigmandens drøm om at oprette en koloni for jordboere på Mars har sat et tydeligt fingeraftryk på hele området.
Ikke alle er glade. Miljøgrupper protesterer, men er i defensiven, fordi de økonomiske fordele for hele området er betydelige.