Fortsæt til indhold
International

Tyrkiets mest populære politiker er en sekularist, der kan citere koranvers på arabisk

Ekrem İmamoğlu er religiøs, men en stærk støtte af, at staten adskiller politik og religion. Det har gjort ham populær, men også til en målskive for Erdoğan.

Fængslingen af İmamoğlu har udløst de største protester i et årti i Tyrkiet. Her ses en mand holde det tyrkiske flag foran urobetjente, der står klar til at gribe ind. Foto: Emrah Gurel/AP

ISTANBUL

For en mand, der allerede afventer en appelsag for en fængselsdom, har flere andre retssager hængende over sit hoved og nu er blevet smidt i fængsel, mens nye anklager imod ham efterforskes, er Ekrem İmamoğlu forbavsende populær.

Faktisk er han ifølge flere meningsmålinger Tyrkiets mest populære politiker og manden, der ville kunne slå Recep Tayyip Erdoğan i et præsidentopgør.

Det kan Erdoğan på sin vis takke sig selv for.