Vender Ronald Reagan sig i graven over Donald Trump?
Tidligere præsident Ronald Reagan dyrkes som et ikon af republikanere og også i Donald Trumps MAGA-bevægelse. Men kritikerne ser en verden til forskel på den ægte vare og hans nuværende arvtager i Det Hvide Hus.
Ronald Reagan ville vende sig i graven, hvis han kunne høre Donald Trump, lød Demokraternes svar på præsidentens store tale i Kongressen forleden.
Nu melder også Reagans datter, Patti Davis, sig med en sønderlemmende kritik af den nuværende beboer i Det Hvide Hus.