Fortsæt til indhold
International

Kinesisk militærekspert: Verden må vænne sig til kinesiske krigsskibe langt fra Kinas kyster

En kinesisk flådeøvelse med skarpe skud i Det Tasmanske Hav udløste protester fra Australien og New Zealand.

Den kinesiske fregat "Hengyang" på vej igennem internationalt farvand ud for Australien. Fotoet er taget af det australske forsvar den 11. februar og offentliggjort den 21. februar. Foto: Australien Defence Force/AFP

Kinesiske krigsskibe på verdenshavene vil snart blive et almindeligt syn.

Verden kan lige så godt vænne sig til det, vurderer en kinesisk forsvarsekspert i en kommentar til en episode, der igen understreger, at den kinesiske flåde systematisk flytter operationsfeltet længere og længere væk fra de kinesiske kyster.