Analyse: Kaosset omkring to døde børnegidsler og deres mor kan trække tæppet væk under våbenhvilen

For den fælles israelske folkepsyke har det været en mørk uge.

Først lavede Hamas et propagandanummer ud af at returnere kisterne med fire døde gidsler, herunder en baby og et barn, Kfir og Ariel Bibas, som blev kidnappet af militser fra den palæstinensiske terrorgruppe, da de var bare ni måneder og fire år gamle.

Så små gidsler plejer ellers at være en no-go for de mest hærdede terrorister. Både fordi de er besværlige at skulle tage sig af, men sjældent heller bidrager til at fremme en gruppes image.

Mange israelere stillede sig op langs vejene for at ære de to drenge på deres sidste rejse hjem. I 16 måneder har deres smilende ansigtet kigget ned på dem fra billeder sat op på gavle og i busskure i hele landet – både som et kollektivt, nu bristet håb om at få dem tilbage i god behold og en konstant påmindelse om blodsudgydelserne under Hamas-angrebet den 7. oktober 2023, der udløste krigen i Gaza.

To choknyheder

Men sorg blev til dyb forargelse, da det israelske forsvar (IDF) på baggrund af retsmedicinske undersøgelser mindre end et døgn senere meddelte, at drengene ikke var døde som følge af et israelsk luftangreb, som Hamas hævdede. Men var blevet slået ihjel uden brug af krudt og kugler, hvorefter deres lig var blevet skamferet i et forsøg på at skjule dødsårsagen.

Det er ikke muligt uafhængigt at bekræfte hverken den ene eller anden udlægning, men IDF siger, at den har delt resultaterne fra obduktionerne med allierede, så de forstår, hvordan Hamas opererer.

Det var ikke den eneste chokerende nyhed.

Efter at israelerne havde fået lirket de låste kister op – de udleverede nøgler passede ikke, viste en af de fire udleverede lig sig at være de legemlige rester af en unavngiven, palæstinensisk kvinde. Ikke Shiri Bibas, drengenes mor, som Hamas havde skrevet på kisten.

Det har den islamistiske gruppe siden sagt, skyldes forvirring og var en fejl, og sent fredag blev et andet lig i huj og hast udleveret via Røde Kors, uden at IDF var blevet orienteret på forhånd. Lørdag morgen bekræftede de israelske myndigheder, at det var Shiri Bibas.

Forløbet har åbnet en ny flodbølge af raseri og smerte i Israel. Selv om krigen også har kostet titusinder af palæstinensiske liv – nogle lige så små som Kfir, er mange israelere stadig dybt traumatiserede over 7. oktober-angrebet, der var den blodigste dag i Israel historie, men for israelere også udstillede, at Hamas er en terrororganisation uden nogen form for moralske skrupler.

Som Israels premierminister Benjamin Netanyahu efterfølgende sagde, så »blev Bibas-børnene et symbol på, hvem vi er, og hvem vi kæmper imod«.

Manden blev frigivet

Det var ekstra salt i såret, at Shiri Bibas’ mand, Yarden Bibas, to uger tidligere var et af de gidsler, der blev frigivet i live, men forinden blev tvunget til at stille sig op på en scene ved siden af sine fangevogtere og vinke til rullende kameraer, som om han var taknemmelig. Først herefter blev han genforenet med sin øvrige familie, hvor han fik bekræftet, at hans kone og børn formentlig var døde.

Parallelt med forvirringen om Shiri Bibas’ lig detonerede terrorister ifølge den israelske efterretningstjeneste også bomber i flere busser i Tel Aviv. Det er en metode, som Hamas senest brugte under den anden intifada i begyndelsen af 00’erne. Busserne var heldigvis tomme, men angiveligt var det meningen, at de skulle være eksploderet fredag morgen før sabbat, som er ugens største rejsedag i Israel. Kommentatorer har spekuleret i, at det var et modsvar på de israelske militæroperationer på den besatte Vestbred, som har fordrevet tusindvis af palæstinensere fra deres hjem.

Det er i det klima, at forhandlingerne om at forlænge våbenhvilen nu finder sted.

Den skrøbelige aftale holder stadig. Hamas udleverede lørdag seks nye gidsler i live, og fire andre døde gidsler ventes at blive frigivet i næste uge. Men herefter udløber den første fase officielt, og hvad sker der så?

I den oprindelige plan var der lagt op til, at Israel i anden fase skal trække sine tropper helt ud af Gaza, mod at Hamas til gengæld udleverede de resterende gidsler. Men forhandlingerne, som skulle være indledt for næsten tre uger siden, er stadig ikke gået i gang.

USA’s præsident Donald Trump har med sin chokplan om at udvise hele Gazas befolkning til andre lande og omdanne enklaven til Mellemøstens nye riviera med luksushoteller langs kysten flyttet fokus til primært at handle om genopbygningsspørgsmålet.

Da den arabiske verden protesterede, kastede præsidentens rådgivere bolden tilbage og bad dem om at komme med en bedre plan. Det forsøger de nu at gøre. Fredag mødtes repræsentanter fra Egypten, Jordan, Saudi-Arabien og en række andre for at formulere en fælles vision.

Elefanten i rummet

Ifølge det statskontrollerede egyptiske medie Ahram går et forslag ud på at lade de arabiske lande finansiere og styre genopbygningen over en 10-20-årig periode og erstatte Hamas med en teknokratisk regering, så Gaza-indbyggere kan blive.

Men begge forslag viger uden om elefanten i rummet: Hvem skal stoppe Hamas?

De islamistiske bevægelse har indikeret, at den godt vil afgive den politiske magt, men ikke vil lade sig afvæbne. Det er uacceptabelt for både Israel og USA, men de arabiske lande er næppe villige til selv at sende tropper ind i Gaza for at konfrontere terrorgruppen.

Omvendt risikerer Egypten, Jordan eller de lande, som palæstinenserne skal flyttes til under Trumps plan, at Hamas fortsætter med at angribe Israel herfra, hvilket – som det flere gange er sket for Libanon – kan kaste landene ud i en krig med Israel. Det ønsker hverken de eller Israel.

Israelske analytikere har derfor spekuleret i, at regeringen i Jerusalem foretrækker at genoptage krigen for at destruere Hamas. Det er et krav fra Netanyahus koalitionspartnere på den yderste højrefløj, som ellers har truet med at trække tæppet væk under ham. Men det vil også betyde, at Hamas stopper med at frigive gidsler, hvilket Bibas-familiens kibbutz, Nir Oz, i en udtalelse har bønfaldt regeringen om at prioritere.

Gør ikke noget, som kan bringe »den øjeblikkelige løsladelse af alle gidsler i fare«, sagde en talsmand.

Der er ingen lette løsninger.