Analyse: Våbenhvilen er en realitet. At det lykkedes netop nu, skyldes især en ting - eller rettere én person
Analyse: 33 israelske gidsler og 1.000 palæstinensiske indsatte i israelske fængsler vil over de kommende seks uger blive udvekslet under en midlertidig våbenhvile, som efter 15 måneder stopper kampene i Gaza.
Israel og Hamas har efter 15 måneders kampe indgået en våbenhvile, som træder i kraft søndag.
Det sagde Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, onsdag aften på et pressemøde fra Doha. Det er endnu ikke bekræftet af Israel eller Hamas.
Under aftalen stopper kampene i første omgang i seks uger, hvor Hamas vil frigive 33 israelske gidsler. Tre den første dag, fire den følgende uge og så fremdeles. Listen inkluderer kvinder, børn, syge og mænd over 50 år, herunder muligvis en 69-årig dansk-israeler. Det er uklart, om alle, der udleveres, er i live.
Israel vil til gengæld løslade 1.000 palæstinensiske indsatte fra israelske fængsler: Ifølge AP vil 30 blive løsladt for hvert enkelt civilt gidsel og 50 for hver soldat, der frigives.
At det tilsyneladende er lykkedes nu, men ikke tidligere – trods utallige, intensive forsøg fra Biden-regeringen, skyldes især en ting. Eller nærmere en person: