»Vi har magten i vores egne hænder«
Et fly landede, og en præsidentsøn steg ud med et budskab: Grønland skal være en del af USA. USA's kommende præsident, Donald Trump, har sat strøm til debatten om Grønlands fremtid. For to somre siden herskede tvivlen. Men nu er nogle af dem, som Jyllands-Posten mødte, blevet mere overbeviste.
Hans Jensen bor højt mod nord i Qaanaaq og blev tvangsflyttet som barn
Da Hans Jensen var tre år gammel, blev han sat på en hundeslæde sammen med et flyttelæs. Bag ham lå Thule, bygden, hvor familien havde boet i generationer. Beboerne måtte vige for den militærbase, som Danmark havde givet USA lov til at bygge.
»Jeg vil ikke være amerikaner,« siger Hans Jensen.