Arrestordre mod Netanyahu eskalerer det retslige opgør om krigen i Gaza og Israels isolation
Analyse: Arrestordren mod Netanyahu og hans tidligere forsvarsminister udstiller Israels svindende legitimitet og voksende isolation. Det kan komme til at gøre ondt på mange måder.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fik torsdag føjet et nyt afsnit til historiebøgerne af alle de forkerte grunde.
Han er nu en del af en eksklusiv liste af politiske ledere, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har udstedt en arrestordre på, og det kan få store konsekvenser for Israel.