Den ene er en terrier, den anden folkelig. Men har den ene tabt pusten?
Sidste chance i en direkte TV-debat i den amerikanske præsidentvalgkamp udspiller sig natten til onsdag mellem de to kandidater til at blive vicepræsident, Tim Walz og JD Vance. Meget andet end deres egen rolle er på spil.
Tim Walz og JD Vance, de to kandidater til at blive vicepræsident i USA, tørner nu sammen i et sandsynligvis sidste debatopgør mellem henholdsvis Demokraternes og Republikanernes top inden præsidentvalget om fem uger.
Og mellem de to – den første en folkelig guvernør fra Minnesota, den anden en bidsk senator fra Ohio - ventes en voldsom debat. Og det er der flere grunde til: