Fortsæt til indhold
International

De bor klos op ad Trumps grænsehegn mod Mexico. Og det udløser absurde scener

Landsbyen Jacumba Hot Springs i Californiens ørken har i år været en af de travleste overgange for illegale. Balladen om de illegale sætter på ny rammen og tonen i præsidentvalgkampen. Men meningerne på selve grænsen er stærkt delte.

JACUMBA HOT SPRINGS

Trinity T. bor så tæt på Donald Trumps grænsemur, at hun fra sin egen have er i stand til at sparke en bold over den høje mur og ind i Mexico.

Men der foregår andet end boldspil i hendes have. Indimellem sker der også noget sindsoprivende, som hun er dødtræt af.