Først handlede alt om Wagner-gruppen. Nu taler man om Bjørnebrigaden
En ny russisk paramilitær gruppe er dukket op i Afrika. Den hedder Bjørnebrigaden, og mystikken omkring den er stor.
Flere afrikanske lande har i de seneste år droppet Vesten som betroet sikkerheds- og samarbejdspartner til fordel for Rusland.
Franske og danske soldater er blevet smidt ud, russiske sikkerhedsoperatører og lejesoldater er blevet inviteret ind, og forleden dukkede endnu et slående eksempel op på, at Ruslands indtog i Afrika griber om sig.