Er der tale om folkemord i Gaza? Dansk dommer sætter debattørerne på plads
Mellem kugleregnen i Gaza fyger det med beskyldninger om manipulerede dødstal og folkemord. Hvad kan man stole på?
Helt fra begyndelsen af Israels krig mod Hamas har dødstallene i Gaza været et stridspunkt.
»Jeg har ingen viden om, hvorvidt palæstinenserne fortæller sandheden om, hvor mange der er dræbt,« sagde USA’s præsident, Joe Biden, tilbage i oktober, hvor han også udtrykte bekymring for det hastigt voksende tal.
Den officielle opgørelse lyder i dag på over 36.000 døde. Der er imidlertid ingen klarhed over, hvor mange af disse er civile, og hvor mange er militser fra Hamas eller andre af de militante grupper, som i en krig anses som legitime mål.
Så hvem har egentlig ret? Og er det fair at beskylde Israel for folkedrab?