Fortsæt til indhold
International

Cannabis er blevet en milliardindustri i USA – men hvad gør det ved folks sundhed?

24 stater samt det oversøiske område Guam og Washington D.C. har legaliseret brugen af cannabis. Nu spørger amerikanerne sig selv, om det var den rigtige beslutning.

Kavohn Howell også kaldet "Hypeman" er fortaler for legaliseringen af cannabis. Foto: Matias Seidelin

Uden for cannabisapoteket The Gardens i Washington D.C. dundrer musikken af sted fra en gammel bil på parkeringspladsen.

Kavohn Howell, der præsenterer sig selv som cannabisapotekets ”Hypeman”, tænder en kæmpe joint, mens han sætter sig på køleren af bilen. Det er ganske vist kun midt på dagen, men spørger man Hypeman, er der ikke noget, der er så godt som en ordentlig koger.

»Det både lindrer og udvider sjælen,« siger han og pumper energisk videre på sin joint.