Fortsæt til indhold
International

12 sanktionspakker har ikke bremset Putin. Nu forsøger EU sig med endnu en

Sanktionerne mod Rusland er blevet skrappere og skrappere, men Rusland er også skrap til at undgå dem. EU's sanktioner virker ikke, fastslår to eksperter. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) erkender, at der er huller.

»Alle veje fører til Astana.«

Kasakhstans hovedstad er, som det tyske transportfirma De Gustra fremhæver på sin hjemmeside, et attraktivt mål. Firmaet tilbyder transport både til lands, i luften og med jernbane. Den tidligere Sovjetrepublik har vist sig som en nyttig aktør i det spil, som foregår mellem Rusland og EU.

På den ene side forsøger EU at lægge en jernring omkring Rusland ved at indføre sanktioner, som skal ramme alt fra præsident Vladimir Putin til den almindelige borger. På den anden gør Rusland sig store bestræbelser for at undgå sanktionerne. Derfor står Kasakhstan stærkt. For hvad gør man, hvis man brændende ønsker sig en firehjulstrækker fra Mercedes og tilmed har råd til at betale, hvad bilen koster og lidt til?