Fortsæt til indhold
International

Global opvarmning kan formentlig også forklare ekstrem kulde i USA

Midt i en historisk, global opvarmning oplever USA det koldeste og mest ekstreme vejr i flere årtier. De to ting kan dog hænge sammen, mener en professor.

En temperatur, der falder mere end 22 grader på under en halv time, er ikke bare voldsomt, det er ekstremt. Og det vækker minder om science fiction-filmen ”The Day After Tomorrow” fra 2004, hvor hele det nordøstlige USA i filmen på nogle minutter bliver ramt af en ny istid med voldsomme konsekvenser.

Det var ikke desto mindre, hvad indbyggerne i Cheyenne i Wyoming i USA oplevede torsdag den 22. december lige op til jul, hvor temperaturen på 30 minutter gik fra 6 graders varme til godt 16 graders frost.