Fortsæt til indhold
International

Dansk deltagelse i atomøvelse røbet trods officiel tavshed

Det danske forsvar var med, da Nato trænede angreb med atombomber i oktober. Ingen svar fra Forsvaret, ministeriet eller Morten Bødskov.

BRUXELLES

Danmark deltog i Natos atomøvelse ”Steadfast Noon” i oktober til trods for skiftende regeringers historiske forbehold på området.

Det fremgår af en korrespondance imellem en dansk forsvarsattaché, oberst Carsten Hasenfuss, og en rådgiver ved det svenske FN-forbund, som Jyllands-Posten har læst.

Øvelsen, der foregik over to uger i oktober, havde til formål at træne komplekse angreb med amerikanske atombomber, som opbevares på europæisk jord.