Fortsæt til indhold
International

Russernes tilbagetrækning fra Kyivs forstæder løfter sløret for grusomheder mod civile

Ukrainske soldater blev mødt af lig i gaderne, da de vendte tilbage til Butja. Den lille forstad til Kyiv var et af de tidlige mål i Ruslands fejlslagne angreb mod den ukrainske hovedstad.

Butja

Bag den lyserøde, flisebeklædte bygning, som de russiske soldater barrikaderede med cementsække, ligger mændene. Livløse. Sneen daler stille.

En af dem er bagbundet med snørebånd fra militærstøvler, en anden med plastiktape viklet flere gange om håndleddene. En tredje har fået elkabel bundet om anklerne, og der ligger tom emballage fra en russisk feltration ved siden af ham.

Alle deres sko mangler.